Vi har fået ny hjemmeside, der giver dig det fulde overblik

Nu er vores nye hjemmeside lanceret, og vi har længe set frem til at dele den med jer, så du hurtigt kan få et indblik i, hvilke udfordringer vi kan hjælpe med at løse i forbindelse med dine erhvervsrelaterede byggeprojekter.

Som vores kunde, samarbejdspartner eller anden interessent kan du nu møde vores virksomhed online, hvor du blandt andet har mulighed for at læse om os, vores platform, og den måde vi samarbejder på. Samtidig kan du også finde anden relevant og praktisk information på siden.

Hjemmesiden fungerer også som en platform, hvor håndværkere, håndværkerfirmaer og byggefirmaer nemt kan administrere og få overblik over timesedler, byggeprojekter osv. Vi har sørget for, at administrationen bliver lettere, så du ikke skal bruge mere tid end højst nødvendigt. Platformen er også udviklet til at skabe et konkret billede af, hvem vi er, og hvilke værdier der er vigtige for vores forretning.

Vi er en virksomhed, der lægger stor vægt på kvalitet, professionalisme og udvikling, hvorfor det er vigtigt, at hjemmesiden afspejler det samme. Samtidig har det også stor betydning, at den nye platform er fremtidssikret, så den hele tiden kan optimeres til at følge med både vores forretnings udvikling, men også brugernes krav, som konstant ændrer sig.

Ny hjemmeside og app, som sikrer korrekte timesedler

Du vil opleve, at Freelance Håndværkernes nye platform består af to dele: en hjemmeside og en app. Som tidligere nævnt har hjemmesiden til formål at informere dig om, hvad vi kan gøre for dig, samt du kan finde andre relevante informationer, som caseoversigt, kontaktoplysninger osv.

Derudover kan du som håndværker, håndværkerfirma eller byggefirma logge ind og skabe dig et overblik over forskellige administrative elementer, som eksempelvis timesedler. Alle håndværkere skal registrere deres timer på de enkelte projekter gennem en app. Det kræver ikke andet, end at håndværkerne starter tidsregistreringen, når de møder ind og slutter den, når de er færdige. Det giver et helt konkret billede af, hvor længe den enkelte håndværker arbejder på diverse projekter. Formålet med app’en er at indsamle data, så dine kunder kan faktureres de rigtige timer.

Det er en simpel og hurtig måde, hvorpå du kan få helt styr på administrationen, uden at du skal bruge utallige timer på administrativt arbejde.

WordPress-hjemmeside med skræddersyet tema

Der var ingen tvivl om, at vi ønskede at samarbejde med et webbureau om platformen, fordi den skulle designes og udvikles af personer, der ved hvad de laver. Vi valgte at samarbejde med Layback, fordi de er et bureau, der tager udgangspunkt i vores forretning, og de behov vi har. Samtidig forstod de hurtigt, at vi havde brug for to webløsninger, som både var brugervenlige samt nemme at vedligeholde og opdatere.

For at hjemmesiden lever op til vores krav, er den udviklet i WordPress med et skræddersyet tema. Samtidig bliver der løbende indsamlet relevant og værdifuld data, så platformen konstant er tilpasset til de personer, der bruger den.

Hop ind på hjemmesiden og se, hvorfor vi har glædet os til at dele den med jer.